Moderskabsrejsen

Moderskabsrejsen

Et onlineforløb på 5 moduler og 1 samtale (valgfri)

I dette onlineforløb kommer du på en dybdegående rejse ind i dit moderskab.
Du får teoretisk undervisning omkring din egen psyke, konkrete øvelser og værktøjer til at stå stærkt i dit moderskab og blive den mor du ønsker at være. Forløbet er skabt til at du gennemfører det online, det kan derfor sagtens stå alene.
Dog ønsker jeg ikke, at du kommer til at sidde med svære følelser eller åbne sår du ikke selv kan lukke, derfor hører der en samtale med i forløbet, som du til hver en tid kan booke i min kalender. Du kan bruge samtalen før, under og efter dit forløb.

Modul1

Første destination på din moderskabsrejse er en visuel rejse ind i moderskab, søsterskab, slægtsskab og fællesskab. Rejsen styrker din indre følelse af, at være en del at et større kvindefællesskab hvor visdommen om moderskab er gået i arv fra generation til generation.

Modul 2

Derefter dykker vi ned i lige netop din rygsæk, den du har med ind i dit moderskab, som du ikke selv har pakket men som er pakket af mødrene (og fædrene) før dig.

Modulet giver dig en grundlæggende forståelse, erkendelse og accept af, hvordan din opvækst har skabt grobund for dit moderskab. Den bringer dig også i kontakt med det uforløste potentiale du har indeni, for at blive lige den mor du ønsker – uanset hvad du har i din rygsæk.

Du får tre konkrete øvelser.
Én til at dykke ned i rygsækken og sortere det du har med i to bunker. Det der skal med dig videre ind i dit moderskab og det der skal blive liggende.
Én til at komme i kontakt i dit indre potentiale, i form af den mor du gerne ville have haft og som du kan blive for dit eget barn/dine egne børn.
Én hvor du bliver helt konkret på, den mor du ønsker at være.

Modul 3

Vi tager derefter på besøg hos dit indre barn og undersøger hvordan og ikke mindst hvorfor, dit indre barn kommer til udtryk i relationen med dine egne børn. Det er det der sker, når du oplever at du har svært ved at rumme dit barn, når du føler dig afmægtig, frustreret, skamfuld eller mærker et ubehag i dig. Du får konkrete øvelser og redskaber til at forløse og hele dit eget barn, så du bliver i stand til, kærligt og omsorgsfuld at rumme både dit indre og dine ydre børn.

Modul 4

Næste stop på rejsen er din indre kritiker, den som måske er med til at forhindre dig i, at give dit indre barn (og dine ydre børn) det de har brug for. Din indre kritiker er en sær størrelse, den bruger nemlig nogle rigtig grove metoder med det formål at beskytte dig. Dette stop på rejsen guider dig i dialog med din indre kritiker, du finder ind til, hvad den laver i dit liv og bliver guidet til at tage stilling til, om du stadig har brug for den beskyttelse din indre kritiker tilbyder.

Modul 5

Når vi ankommer til den sidste destination på din moderskabsrejse er du tanket op på en masse transformerende erkendelser og erfaringer og er klar til at manifestere dig som en mor der kærligt, omsorgsfuldt og personligt siger fra og sætter grænser i relationen med dine børn, til gavn for jer alle. Du vil opleve, hvordan du får mere energi og overskud genne denne justering i din måde at være mor på.

Moderskabsrejsen er fantastisk til dig med børn i alderen 0-10 år.
Når du har købt rejsen får du adgang til den med det samme og du kan gennemgå modulerne igen og igen.
Er du i tvivl om moderskabsrejsen er noget for dig, så kontakt mig endelig, så kan vi sammen finde ud af det.

 

INTRO pris 299,-

 

NORMALPRIS
Forløb        kr 599,-
Samtale     kr 900,-
I alt             kr 1499,- 
Du sparer  kr 1200,-